top of page

Q&A med Elisabeth Hansen, 47 år - testperson af Contiform

 

I februar 2018 lancerede CarePartner et testforløb af det nye hjælpemiddel, Contiform, som havde til formål at teste effektiviteten af Contiform til at kontrollere stressinkontinens. I denne forbindelse var der mere end 30 kvinder, som besluttede sig for at teste produktet. Testforløbet er afsluttet, og CarePartner har modtaget primært positiv feedback fra testpersonerne.

 

Elisabeth Hansen er en af disse testpersoner, som har valgt at indgå i et interview med CarePartner omkring sin oplevelse med Contiform. Du kan læse hendes oplevelse med Contiform her.

1) Hvorfor har du valgt at deltage i testforløbet af Contiform?

”Jeg har valgt at deltage i testforløbet, fordi jeg længe har oplevet problemer med at holde på vandet, når jeg blandt andet har hoppet, grint eller nyst. Det har virkelig irriteret mig. Jeg har hellere ikke været så god til at udføre bækkenbundsøvelser. Så da jeg så annoncen på Facebook, tænkte jeg, at Contiform måske kunne hjælpe mig med mine problemer.”

​2) Har du fået konstateret stressinkontinens hos en læge eller specialist?

”Nej, det har jeg slet ikke fået gjort. Jeg har dog været forbi gynækologen, hvor jeg fik at vide, at jeg bare skulle udføre bækkenbundsøvelser. Det gjorde jeg jo så, men jeg synes ikke, at det har hjulpet.”

 

3) Hvor længe har du døjet med generne ved stressinkontinens?

”Siden sidste fødsel tror jeg. I dag er min yngste søn 16 år. Mine gener er selvfølgelig også blevet værre med årene. I løbet af de 16 år med stressinkontinens har jeg brugt bind, hvilket i sig selv medfører til yderligere gener. Når jeg i en periode er ude til flere arrangementer eller lignende, så synes jeg virkelig, at det er træls at skulle have bind på. For det er virkelig træls, at jeg ikke kan grine eller nyse uden at skulle være bekymret for at blive gennemblødt eller at skulle klemme benene sammen.”

 

4) Hvordan påvirker stressinkontinens din hverdag?

”Ja, man skal altså tænke sig om, når man skal et sted hen. I dag er jeg også blevet rigtig god til at finde toiletter. Jeg er medlem af en gåtur klub, hvor vi går tre gange om ugen. I den forbindelse skal jeg helt klart have bind på, når jeg går. Det er ubehageligt at gå lange ture med et vådt bind på.

Stressinkontinens påvirker mig også på min arbejdsplads, for jeg arbejder nemlig i et køkken. Derfor kan jeg ikke tage på toilettet, når jeg skal. For eksempel kan jeg ikke bare lade frikadellerne stå og tage på toilettet, for så brænder det jo på. Derfor er jeg tit nødt til at holde på vandet, til jeg har tilberedt maden færdig. I den forbindelse har jeg desværre oplevet flere uheld, fordi jeg ikke har kunnet holde på vandet.”

5) Hvordan har dit testforløb af Contiform været?

”Altså jeg har prøvet at have Contiform i fire gange, hvor jeg så har haft den i hele dagen. Når jeg har den i så længe, kan jeg altså godt glemme den. Så i løbet af dagen begynder det, at føles helt normalt. Hvis man ikke er vant til at have tampon eller noget, så kan det godt virke lidt underligt.

Jeg oplevede problemer, da jeg prøvede Contiform første gang. Jeg prøvede en str. M, som virkelig generede mig. Den var ubehagelig, men da I anbefaler i jeres brochure, at man skal starte ud med en str. M og prøve sig frem for at finde sin rigtige størrelse, gav jeg det en chance igen. Jeg har så fundet ud af, at jeg skal bruge en str. S. 

Det var også lidt svært at indsætte den, men efter et par forsøg blev det nemt og ligetil. Jeg mener helt klart, at det er et hjælpemiddel, der kræver tilvænning. Når man har fundet ud af det og fundet sin rigtige størrelse, så er Contiform helt fantastisk. For man kan altså ikke mærke den, og det generer slet ikke i løbet af dagen.”

 

6) Hvordan afhjælper Contiform dig med dine gener?

”For det første hjælper den mig med at holde på vandet, så jeg undgår uheld i løbet af dagen. For det andet hjælper den mig helt klart med at udføre bækkenbundsøvelserne. Så den hjælper faktisk med at stramme min bækkenbund op igen. Det skyldes, at det er et fremmedlegeme, som kommer op i mig. Det føles anderledes, så jeg begynder automatisk og meget oftere at udføre øvelserne i løbet af dagen.”

7) Oplever du i dag, at din bækkenbund er blevet strammet op, således at du har mere kontrol over din blære, når du ikke benytter Contiform eller et andet hjælpemiddel?

”Altså det kommer an på, hvor mange gange jeg har brugt Contiform i løbet af en periode. Hvis der går for lang tid i mellem, så føler jeg, at jeg bare falder tilbage til min gamle rytme. Jeg holder nemlig op med strammeøvelserne. For eksempel hvis jeg skal til tre arrangementer i løbet af en måned, så har jeg haft Contiform i tre gange i løbet af den ene måned, fordi jeg personligt kun bruger det ved særlige begivenheder. Efter sådan en måned kan jeg godt mærke effekten på min egen selvkontrol. Så jeg vil mene ved regelmæssigbrug af Contiform, vil man kunne nå langt.”

8) Hvilke fordele ser du ved Contiform?

”Der er mange fordele. For det første giver det uden tvivl tryghed. For det andet giver Contiform hygiejnefordele i forhold til en selv og sine omgivelser, da du jo undgår helt dryp og lugten af tis. Desuden kan du også vaske den og genbruge den i op til 30 dage.

For det tredje er den enormt diskret. Der er ikke nogen, som kan se, at jeg har den i. Det vil man jo kunne se med et bind eller en dameble. Så jeg synes, at det er lidt sejt, at den er diskret.

For det fjerde så holder den faktisk på vandet. Normalt når jeg kan mærke, at jeg skal på toilettet, så skal jeg skynde mig derhen, og det ender ofte galt, fordi jeg ikke når derhen i tide. Når jeg har Contiform i, behøver jeg ikke længere at stresse, fordi den holder på vandet. Så med Contiform er jeg sluppet af med den panikangst, som er forbundet med stressinkontinens.

 

For det femte så kan jeg godt lide, at Contiform rent faktisk hjælper dig med bækkenbundstræningen.”

 

9)Foretrækker du Contiform frem for et andet hjælpemiddel?

”Ja, jeg foretrækker helt klart Contiform. Jeg vil bruge det som et supplement til bind. Det vil jeg gøre i forbindelse med særlige begivenheder, hvor jeg ved, at jeg vil få travlt. Så jeg vil bruge Contiform, når et bind ikke vil være effektivt nok.”

10) Vil du anbefale Contiform til andre kvinder?

”Ja, det kan du tro. For jeg synes, at det er et enormt smart produkt, som man kan få gavn af ved særlige begivenheder eller i hverdagen.”

Fakta om Contiform

Contiform, der er udviklet af medicinsk elastomert materiale, er en intravaginal genstand, der er støbt og formet som en hul tampon. Contiform bæres diskret og komfortabelt inde i skeden. Den indføres og fjernes på samme måde, som du ville anvende en tampon.

Contiform kan give dig øjeblikkelig og vedvarende kontrol over dit vandladningsproblem. Regelmæssig brug kombineret med dine almindelige bækkenbundsøvelser, kan for mange kvinder på lang sigt forbedre bækkenbundsmuskulaturen.

Contiform VaginalPessar anbefales kun til kvinder, der lider af stressinkontinens.

Før opstart af brug, bør du kontakte egen læge.

Har du yderligere spørgsmål til Contiform, er du velkommen til at ringe til CarePartner på tlf.: 58 55 10 99.

For køb eller mere information klik her

bottom of page