VEJLEDNING I BRUGEN AF UROX

 

KOM GODT I GANG MED UROX
Hvis du ikke har erfaring med produkter fra UROX, anbefaler vi vores startpakke fra UROX Dag, som indeholder alt hvad du behøver for at bruge systemet i ca. en uge. Vi anbefaler kraftigt, at du læser brugsanvisningen - herunder især instruktionen om afklipning af slangen, da vi oplever, at mange klipper slangen for kort den første gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tag UROX Fixeringsbukserne og koppen (1) på. Slangen ledes igennem gylpen.

Tag gamachen (2) på venstre ben.

Før slangen ned til studsen (3) øverst på gamachen, og klip slangen af et par cm nedenfor studsen. Den skal være lidt for lang, ellers risikerer du, at slangen hopper af studsen. Sæt den afklippede slange fast på studsen. Slangen skal presses helt i bund. Når posen skal tømmes tages hanen ud af krogen og peges ned i toilettet inden den åbnes. Pres også evt. luft ud af posen.

Når posen er tom lukker du for hanen (4) og sætter den på plads i krogen igen. Tøm altid urinposen, inden systemet tages af. Når posen er tom, kan koppen tages ud af fixeringsbukserne og trækkes ud gennem buksebenet sammen med gamachen. Rengøring er lettest lige efter du har taget systemet af, mens det stadig er samlet. Skyl først kop og slange med vand. Tøm vandet ud og luk derefter udløbshanen. Hæld ca. et lågfuld UROX skyllemiddel ned i koppen og ryst rundt, så midlet fordeles i kop, slange og pose. Aftør evt. systemet udvendigt med en klud der er fugtet med UROX skyllemiddel. UROX’en kan nu lægges i toiletasken hvor det tørrer. Undgå at knække slangen.

NATPOTTE

Brug af natpotte kan være en stor hjælp til dem der får ødelagt nattesøvnen ved at have hyppig vandladning om natten. Det vil sige mere end tre gange hver eneste nat.

Den skal stå sikkert så man ikke risikerer at den vælter når man (halvt i søvne) sætter den tilbage på gulvet.

UROX Night er ideel.
 

STØRRELSER
Livvidde, bentykkelse og størrelse på penis er meget forskellige. For at opnå den bedst mulige sikkerhed og bekvemmelighed har UROX-systemets dele forskellige størrelser. Du skal følge vejledningen i valg af størrelse på produktoversigten herunder.

Kop:
For at finde den rigtige størrelse, skal du måle omkredsen af penis med et målebånd. Omkredsen måles med penis i slap tilstand, cirka midt på.

Omkreds             Størrelse
7-9 cm                     25
8,5-10 cm                30
9,5-11 cm                35
10,5-13cm               40


Gamache:
Mål omkredsen af læggen på det tykkeste sted.

Omkreds             Størrelse
30-33 cm                   S
33-38 cm                   M
37-42 cm                   L
41-46 cm                   XL
over 46 cm XXL


Fixeringsbukser:
UROX Fixeringsbukser følger normale herrestørrelser. Tag hoftemålet (over ballerne, under maven):

Hoftemål             Størrelse
86-94 cm                 S
92-100 cm               M
98-106 cm               L
104-112 cm             XL


Membranen er fleksibel, så en vis unøjagtighed behøver ikke at være et problem. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du vælger en membran, der er for stor, øges risikoen for lækage, specielt når systemet bruges siddende. Hvis du omvendt kommer til at vælge en membran, der er for lille, bliver membranen sværere at få på og den kan være generende. Omkredsen måles på midten af skaftet.

 

LÆG
Stoffet på gamachen er elastisk og vil tilpasse sig læggen, men det er vigtigt, at du får den rette størrelse. Vælger du en for lille størrelse, kan den være ubehagelig at have på i lang tid. Omvendt er det heller ikke optimalt, hvis gamachen er for stor, da den helst skal sidde nogenlunde stramt til benet - naturligvis uden at klemme. Derfor anbefaler vi, at du måler omkredsen på din venstre læg, hvor lægmusklen er tykkest.

 

FIXERINGSBUKSER
Bukserne skal sidde tæt uden at stramme. De følger normale størrelser for herreunderbukser.

ALTERNATIVER TIL UROX

Store voksenbleer er desværre svaret på inkontinens i de fleste plejesystemer. Til den aktive mand er bleer et dårligt valg til hyppig vandladning og inkontinens.

 

HVORNÅR DU KAN BRUGE UROX Dag
UROX er særdeles velegnet når du er aktiv: motionerer, laver havearbejde, spiller golf, cykler, går i teatret osv. Den er naturligvis også anvendelig ved mere stillesiddende aktiviteter. Til gengæld bør UROX Day ikke bruges, når du sover om natten.

 

© 2019 CarePartner       tlf. 58 55 10 99       kontakt@carepartner.dk       CVR-nr. 34578885